Velkommen til Sjællands Velfærdsakademi

Vi arbejder for at tiltrække og motivere unge uden formel uddannelse til at vælge en uddannelse inden for velfærdssektoren.

Region Sjælland og resten af Danmark mangler velfærdprofessionelle, hvilket truer vores velfærdsmodel. Sjællands Velfærdsakademi er et samarbejde mellem Region Sjælland, regionens kommuner og Professionshøjskolen Absalon, med det formål at tiltrække og motivere unge til at vælge en uddannelse inden for velfærdssektoren.

Klasseundervisning
Arrangement    -

Kursus: Styrk dine ufaglærte medarbejdere i arbejdet med borgere med demens

Gratis 2-dages kursus, der er udviklet specifikt til unge ufaglærte medarbejdere, der arbejder med borgere med demens
kridt i kasse
Arrangement    -

Kursus: Relationer, samspil og tilknytning for for pædagog- medhjælpere

Gratis 3-dages kursus for pædagogmedhjælpere i dagtilbud og skole/fritid med fokus på viden og redskaber til at arbejde endnu bedre med relationer, samspil og tilknytning.
Sygeplejerske
Arrangement    -

Kursus: Generel sygepleje for ufaglærte

Gratis 2-dages kursus udviklet specifikt til unge ufaglærte, der arbejder med patienter, og fokuserer på at styrke deres kompetencer i pleje- og omsorgsopgaver. Formålet er at kvalitetssikre arbejdsopgaver, fastholde medarbejdere og inspirere dem til en mulig karriere inden for sundhedsområdet.

Målgrupper

Målgruppen for Sjællands Velfærdsakademi er unge, som står uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder:

  • unge, som tager ét eller flere sabbatår efter afsluttet ungdomsuddannelse for at arbejde – fx studenten, der ansættes som ”runner” på et sygehus eller som lærervikar på en skole 
  • unge i alderen 15-30 år uden en professionsuddannelse, der er i job inden for velfærdssektoren – fx den uuddannede pædagogmedhjælper eller den ufaglærte medhjælper i ældreplejen. 
  • unge der fx pga. svage boglige kompetencer har søgt et ufaglært job i velfærdsektoren umiddelbart efter folkeskolen samt unge med en erhvervsuddannelsesbaggrund, der har skiftet spor og søgt beskæftigelse i velfærdssektoren.